Forside > Online Forum > Generelt
Brugere Log på
Høng-Crewet

Orkerne kommer!

Steven Poulsen

d. 01. Feb. 2016 kl. 19:50

Hej medlemsforening i Bifrost
Jeg skriver til jer på vegne af Rollespilsfabrikken, fordi vi skal til at lave et projekt om uddannelse af nye arrangører, hvor vi gerne vil have jer med.
I kan læse alt om projektet nedenfor:


Orkerne kommer!

Nordea-fonden har støttet Rollespilsfabrikkens projekt Orkerne Kommer! med 3 millioner til at styrke det gode, unge liv ved at skabe mere rollespil i hele landet – sammen med DIG!

Sammen med Bifrost og lokalforeningerne i hele landet skal vi arbejde for at udbrede rollespil til endnu flere unge (Ja! Du får et bedre liv af at spille rollespil!). Det gør vi bl.a. andet ved at holde 3 weekend-arrangørkurser, 2 sommerskoler, 5 store og et utal af små rollespilsscenarier i hele landet. Derved holder vi ikke bare en masse rollespil, men træner også en masse unge mennesker i selv at afholde rollespil.

Vil du være med? Vi leder både efter erfarne folk og foreninger, der vil være med til at drive projektet og samarbejde med os og unge rollespillere, der gerne vil lære (eller blive dygtigere til) at arrangere rollespil og folk, der vil hjælpe med at bygge en mobil borg.

Arrangører

Har du erfaring med at arrangere rollespil? Vil du være med til at sørge for, at rollespilsmiljøet vokser sig endnu større og stærkere?

Kort sagt - vil du være med til at planlægge arrangørkurser, sommerskoler og/eller store rollespilsarrangementer? Du behøver ikke være med til at planlægge det hele – hvis du kun er interesseret i dele af projektet er du stadig meget velkommen.

Vi holder infomøder om Orkerne Kommer! i Aalborg i TRoA’s gamle lokaler (Torvegade 3, 9400 Nørresundby) d. 15/2 kl. 19, Odense d. 16/2 og København d. 11/2 – tid og sted for infomøderne bliver annonceret snarest. Dernæst holder vi en opstartsweekend fra fredag d. 19/2 til søndag d. 21/2. Det bliver i København. Der bliver god mad og drikke. Det bliver hyggeligt – og hvis du har lyst til at sætte dit præg på projektet er det der, du skal planlægge at deltage.

Hvis du har lyst til at være med eller vil høre mere om projektet, så skriv til René Bokær og Anders Gredal Berner på orker@rollespilsfabrikken.dk.

Foreninger

Vil din forening deltage i projektet Orkerne Kommer!? Projektets formål er at hjælpe jer med at få flere deltagere til jeres rollespil og flere medlemmer, samt at holde arrangørkurser for unge mennesker, der efterfølgende skal holde rollespil hjemme i nærheden af dem selv – dvs. tilbage hos jer.

Hvis I vil være med, skal I hjælpe med at finde unge folk, der skal lære eller bliver bedre til at arrangere rollespil. De unge får deltagelse og transport betalt og skal helst deltage i så mange af kurserne og sommerskolerne som muligt. Hvis vi får alt for mange ansøgninger om at deltage, bliver vi nødt til at sortere i, hvem der får lov til at komme med. Vi vil dog prioritere folk med tilknytning til en forening, der deltager i projektet. Til gengæld skal jeres forening love at hjælpe med at de unge deltagere får afholdt rollespil, når de har været til arrangørkurser.

Efter hvert arrangørkursus er det planen, at de deltagende unge, har spillet et rollespil, som de efterfølgende selv skal sætte op. Projektet Orkerne Kommer! har penge til at betale for de nødvendige rekvisitter og leje af lokaler, hvis det er nødvendigt for at holde rollespillene. Så det kommer kun til at koste foreningen lidt tid.

Derudover afholder Orkerne Kommer! en række store et-dags-scenarier rundt omkring i Danmark i sensommeren 2016 og 2017. Dem håber vi selvfølgelig at foreningen har lyst til at deltage i. De er dog ikke helt fastlagte endnu, så dem vil der komme mere information om senere.

Det er ikke et krav at en forening skal være medlem af Bifrost for at deltage i projektet.


Vi holder infomøder om Orkerne Kommer! i Aalborg i TRoA’s gamle lokaler (Torvegade 3, 9400 Nørresundby) d. 15/2 kl. 19, Odense d. 16/2 og København d. 11/2 – tid og sted for infomøderne bliver annonceret snarest.

Hvis du/I har lyst til at være med eller vil høre mere om projektet, så skriv til René Bokær og Anders Gredal Berner på orker@rollespilsfabrikken.dk eller hold øje med orker.org, hvor der kommer mere information om projektet og man kan tilmelde unge rollespillere til arrangørkurser fra slutningen af februar.



Unge arrangører

Er du mellem 16 og 25 år og har du lyst til at lære (mere) om at arrangere rollespil sammen med andre unge fra hele landet?

Så kan du komme med på arrangørkurser og sommerskoler i løbet af 2016 og 2017. Du behøver ikke deltage til alle arrangementerne, men det er planen, at det bliver et sammenhængende forløb, så du får mest ud af at deltage i så meget som muligt.

Arrangørkurserne ligger i forår og efterår og varer en weekend, hvor du spiller rollespil og lærer om selv at arrangere rollespil sammen med andre unge fra hele landet. Sommerskolen ligger i sommerferien og varer 5 dage.

Når du har været afsted på et kursus får du et rollespil med hjem, (som du har spillet i løbet af kurset) som du skal afholde selv, så du får noget praktisk erfaring med at arrangere rollespil selv. Vi betaler for rekvisitter og for hvad der ellers er brug for, for at holde spillet.

Hvis du vil høre mere om projektet, så skriv til René Bokær og Anders Gredal Berner på orker@rollespilsfabrikken.dk eller hold øje med orker.org, hvor der kommer mere information om projektet og man kan tilmelde sig til arrangørkurser fra slutningen af februar.

#Detgodeungeliv #Detgodeorkliv



En mobil rollespilsborg

Vi skal bruge en masse penge på at bygge scenografi til rollespil. En del af dem skal bruges til at bygge en borg, der kan flyttes rundt og bruges til forskellige rollespil. Kontakt René Bokær og Anders Gredal Berner på orker@rollespilsfabrikken.dk hvis du vil være med til at bygge borgen eller har idéer til, hvad den kan bruges til.



Tak til

Nordea-fonden har støttet Rollespilsfabrikkens projekt Orkerne Kommer! med 3.000.000 DKK som en del af programmet Det Gode, Unge Liv. Projektet løber over 2016 og 2017 og skal sørge for, at mange flere unge i hele Danmark får bedre liv igennem rollespil.

Steven Poulsen

d. 01. Feb. 2016 kl. 19:52

Ovenstående er en email, som jeg har fået af René Bokær.

Det er alligevel en god sjat penge, de har fået fingrene i :)

Log på

Forbliv logged på: Log på
Glemt password?
Ny bruger?