Gamers Weekend 67
En weekend dedikeret til Figur-spil/tabletop wargaming/miniature hobby. Kært barn har mange navne :)
Intro:
En weekend med fokus på figurhobbyen. Om du er til spil, male eller bygge.
Vi stå for mad, guf, frugt, og drikkelse, således at ingen bliver afbrudt i deres spil, for at skulle proviantere.
Hvad er det?
Gamers Weekend er en hel weekend fokuseret på figurspil.
Sidste gang spillede vi Warhammer 40k, Bloodbowl, 9th Age, Warhammer The Old World, Malifaux, Age of Sigmar og et par brætspil, men det kommer helt an på deltagerne.
Der er også mulighed for at male figurer og modellere terræn.
Det er ikke et krav, at man har kendskab til reglerne på forhånd. Man må gerne bruge Gamers Weekend til at lære nye spil. Det eneste krav, vi stiller, er at man opfører sig ordentligt og passer meget på hinandens ting.
Hvad skal der ske?
Til Gamers Weekend dukker man op på Slagelsevej 50, 4270 Høng og så er der ellers fri adgang til borde, som man kan spille ved.
Det er helt frit, hvor mange af weekendens timer, man gerne vil deltage. Prisen er den samme uanset.
Medbring figurer og sovegrej. Oftest er en oplader også god at have med.
Tidsplanen er således:
- Fredag d. 25. august
- 2000-2030: Velkommen
- 2030-0000: Frit
- Lørdag d. 26. august
- 0000-0000: Frit
- Søndag d. 27. august
- 0000-1500: Frit
- 1500-1600: Oprydning
- 1600-1640: Afrunding og evaluering
Mad
Der vil kun være ét fast (cirka) tidspunkt for mad, og det er lørdag aften ca. kl. 1900. Resten af maden vil være til at spise på frit ønskede tidspunkter.
Der vil også være købt en masse sodavand, kakao og juice, samt slik, frugt, chips og chokolade. Hvis det går, som vi er vant til, så vil ingen blive skuffede.
Faciliteter
De rum, hvori man kan lægge sig ind og sove, når man trænger til det, er klinkegulve, så det anbefales, at man tager en form for liggeunderlag med, samt en sovepose eller dyne.
Der er adgang til to toiletter, et bad og et køkken. Medbring selv sæbe og håndklæde, hvis du vil i bad. Der er udendørs tørresnor, så håndklædet kan nå at tørre til dagen efter.
Masser af gratis parkeringsplads.
Pris
Det koster 250kr at deltage for Høng-Crewets 2024-medlemmer. For de, som ikke er medlemmer, er prisen 300kr. Dette dækker lokaler, mad, drikkelse, frugt og guf. Prisen er den samme uanset, så ingen rabatter hvis man ikke spiser slik, eller f.eks. ikke er med fredag.
Er man en fattig studerende, så er det halv pris. 150kr. Er man tilmed 2024-medlem bliver prisen 100kr.
Lokation
Vi afholder arrangementet på Slagelsevej 50, 4270 Høng. Det foregår på en gård, som har nogle gode gildesale med toiletter og køkken.
Tilmelding
Senest tilmelding d. 21. oktober. 2024.Bemærk: Der er kun plads til de første 20 tilmeldte.
Der er flere måder, du kan tilmelde dig på
1: Via banken/MobilePay
Betale direkte til Stevens bankkonto og send en e-mail til steven@hong-crewet.dk, hvori du skriver, at du gerne vil deltage til Gamers Weekend 67, dit fulde navn og dit telefonnummer. Husk værges telefonnummer, hvis du er under 18 år.
Konto oplysninger:
Bank: | Danske Bank |
Reg.-nr.: | 4406 |
Konto-nr.: | 3515108440 |
Telefonnummer (og nummeret til MobilePay) | 61303596 |
2: Digitalt
Man kan tilmelde sig Gamers Weekend 67 via NemTilmeld: https://hong-crewet.nemtilmeld.dk/54/
Personlige oplysninger
Uanset hvordan du tilmelder dig, så vil vi gerne have følgende oplysninger
- Fornavn og efternavn (så vi ved, hvem der har tilmeldt sig)
- Telefonnummer (så vi kan få fat i dig, hvis det er relevant)
- Værges telefonnummer (Hvis du er under 18)
Kontakt
Har du et spørgsmål, som du helst ikke vil dele med andre, så er du velkommen til at sende en mail til Steven på steven@hong-crewet.dk
Du kan også kontakte os via Facebook begivenheden for Gamers Weekend 67.